
VILLGAARD IS
Vi har opstartet denne lille forretning - villgaard is - fordi vi har lyst til at samle alle de ting, vi elsker, ét sted. Et sted, hvor smag, æstetik og gode oplevelser mødes, i noget så simpelt – og eviggyldigt fantastisk – som en god is.
Vi vil lære det hele og være med i alle processer, fra udviklingen af ingredienserne, til produktionen, til indpakningen, hele vejen til fryserne og videre ud til jer.
Og hvem er vi så? Vi hedder Elroy og Stine.
Elroy udvikler smagene, nørder opskrifter og laver isen.
Stine står for det visuelle, tegner, tager billeder og holder (nogenlunde) styr på det hele.
Vi gør os umage. Det håber vi, at du kan smage.